hedebo-strand-camping

Hedebo Strand Camping køber stort naturområde

Den nordjyske campingplads Hedebo Strand Camping ved Sæby har startet et nyt projekt, der skal gøre naturen omkring campingpladsen mere tilgængelig for turister. Det skriver Destination Nord i en pressemeddelelse.

Campingpladsen har købt den 200.000 kvadratmeter store nabogrund, som ligger ud til Kattegats kyst. I området ligger der i forvejen 29 sommerhuse, men skoven og naturen er svært tilgængelig.

Derfor er tanken med købet at forbinde campingpladsen med den nyerhvervede jord, så hele området kan blive mere attraktivt for både sommerhusejere, campister og outdoorturister.

Hedebo Strand Camping er en af landets største campingpladser, og har været drevet af samme familie i 55 år. Den står for en stor del af overnatningerne i Frederikshavn Kommune, oplyser Destination Nord.

Læs hele historien på turisme24.dk