Der er mange måder at komme til en campingplads på.

Uden egen motor

Det er naturligvis mest miljøvenligt at komme til pladsen med ikke motoriseret transport, som fx på cykel, gående eller med kano og kajak fra vandet. Men nogle campister vælger også at benytte offentlig transport. Det bliver naturligvis svære jo mere opbakning du har med og hvis campingpladsen ligger langt fra offentlig transport.

Med motor

Har du campingvogn, camplet eller autocamper er du naturligvis afhængig af motorkraft, og de fleste campister kommer ofte i bil.

Men også her kan du gøre en forskel - både ved valg af biler i forhold til brændstof og forbrug. Nogle hybridbiler kan fx også trække campingvogne. Se test fra DCU... 

Men du kan også køre mere miljøvenligt ved at holde en fornuftig og jævn hastighed på mellem 90-100 km og ikke bremse og undgå hyppige hastighedsændringer  og ved at mindske vindmodstand i forbindelse med udstyr på bil, campingvogn eller autocamper. 

Fly er som bekendt den mest miljøforbrugende transportform, men kan være nødvendig, hvis du skal på camping langt fra Danmark. Her kan du vælge et flysselskab, som har fokus på at gøre flyturen mere miljøvenlig i forhold til flyflåde, brændstof, flyveprocedure etc.

Medbring og brug cykel

Cykling er mere end bare sjovt og godt for dit helbred - det er også godt for miljøet. Du får nogle helt særlig oplevelser på cyklen, som du ikke kan få i bil. I nogle tilfælde kan du endda komme til den næste by hurtigere på cykel end i bil, og du kan parkere stort set overalt. Desuden kan du udforske området mere grundigt end du kunne i en bil, og da du bruger mindre brændstof, kan du lægge de penge, du sparer til andre begivenheder og aktiviteter.

Hvis din udflugtsdestination er for langt, eller hvis vejret er dårligt, skal du bruge offentlig transport og lade din bil eller autocamper stå på campingpladsen.