erdincampingpladsbaeredygtig1-postkort

2020 satte speed på den bæredygtige campingplads

2020 var året hvor den danske campingbranche virkelig fik fokus på bæredygtig turisme.

DK Camp havde bæredygtighed som tema på deres generalforsamling i Torvehallerne den 18. november med indlæg fra Teknologisk Institut og HORESTA, DCU havde et tema om den bæredygtige campingplads in deres magasin Camping Fritid i juni og har efterfølgende arbejdet med, hvordan deres campingpladser kan blive mere bæredygtige.

I Søhøjlandet arbejder Greenways med den bæredygtige  campingplads i samarbejde med en række campingpladser i området, og studerende på UCN i Hjørring skrev en opgave og udgav en rapport om emnet. Ligeledes har en campingkæde fra et nært naboland ønske om at kædens pladser i Danmark også skal mærkes.

Ikke mindst var 2020 året hvor Green Camping blev re-lanceret, som en mere målrettet miljømærke for campingpladser. En række campingpladser har vist interesse for mærket, og flere er i gang med ansøgningsprocesen for Green Camping.