Kort og godt om at lave tangbilleder

  • Hent tangplanter på stranden og i det lave vand.
  • Tangen skal være fugtig eller gøres våd i bakke med vand.
  • Bred tangen ud på akvarelpapir - og pres og tør dem. Så får I de fineste tangbilleder.

Lidt mere om tangbilleder

Tang er faktisk helt vildt flot. Det klistrer af sig selv - og kan bruges til fine tangbilleder og kort. Se her hvordan:

  • Fyld lidt vand i en fotobakke, og læg et stykke akvarelpapir ned i bunden af bakken.
  • Læg den indsamlede tang ned i fotobakken.
  • Arranger tangen, så man kan se de enkelte dele af algen. Klip dem eventuelt til, så de ligger pænt. 
  • Hæld forsigtigt vandet fra, mens du holder i algen fast på papiret.
  • Læg papiret over på en avis, dæk algerne med enten gase eller sølvpapir, og læg dem i pres.
  • Alternativt kan algerne tørres i solen. Algerne klistrer fast af sig selv.
  • Når papiret er tørt, skriver du algens navn og eventuelle særlige kendetegn på, og hænger det nye tangbillede op i klasseværelset.  

Kort om tang

Tang er fællesbetegnelse for alger og enkelte blomsterplanter der gror under vandet. Alger er langt de fleste – der er mindst 35.000 arter hvoraf ca. halvdelen lever i havet. Algerne inddeles i 3 store hovedgrupper: Rødalger, Brunalger og Grønalger. Af blomsterplanter er der kun Ålegræs i danske farvande.

Og tang bliver i stigende grad brugt til mad.

Læs mere om at lave tangbilleder på Skoven i Skolen...