Camping

First Camp Råbjerg Mile

Ferie på toppen - og sand mellem tæerne

Råbjerg Mile er en udpræget familieplads, med plads til alle. Campingpladsen er beliggende i toppen af Nordjylland, midt i Danmarks storslåede natur på Skagen odde og tæt ved Råbjerg Mile.

Naturen omkring campingpladsen indbyder til udflugter, og enestående naturoplevelser. Campingpladsen ligger 12 km syd for Skagen by, som byder på masser af kulturelle muligheder som f.eks. Skagen Museum, Anna og Michael Ancher ´s hus, den tilsandede Kirke, Grenen eller bare en gåtur på havnen. Campingpladsen ligger også centralt for gode cykelture i området til f.eks. Bunken Klitplantage, Ålbæk by, Farm Fun, Kandestederne , Ørnereservatet, Tversted eller Tversted søerne.